Terminal 2, Københavns Lufthavn

Jetmotoren affødte ny ikonisk terminal

Med jetmotorens indtog i 1950’erne eksploderede luftfarten og antallet af passagerer var på få år næsten tidoblet. Vilhelm Lauritzen Terminalen var derfor allerede få år efter åbningen blevet for lille og lufthavnen måtte have endnu en terminal.

Efter successen med den første terminal blev Vilhelm Lauritzen igen valgt til at tegne den nye udenrigsterminal, der fortsat i dag er brug som Terminal 2. Denne gang var målet en høj grad af fleksibilitet, så bygningen kunne rumme fremtidige udvidelser i takt med væksten i luffart.

Den nye terminal blev indviet i 1960 og med en række arkitektoniske greb er den blevet et anerkendt ikonisk bygningsværk i Danmark, der som den første terminal har dannet præcedens for indretningen af lufthavne verden over.

Terminal 2 designet af Vilhelm Lauritzen
Håndtegnet skitse, 1956. Afgangshallen i Terminal 2, Københavns Lufthavn. Set fra vest.

Arkitekturen markerer rejsens faser

I Terminal 2 genoptog Vilhelm Lauritzen arbejdet med landside og airside. De rejsende ankom til den dobbelthøje afgangshal, hvorfra passagernes og bagagens vej til flyet blev fordelt, så bagagen blev behandlet i stuen, mens passagererne blev ledt til flyet gennem fingre på første sal, nøjagtigt som de gør i dag.

 

I det store terminalrum er gulvet belagt med en lys sandsten, der er en forfinet variant af de hårde gadebelægninger uden for. Samtidig er sandstenen slidstærk mod de mange bagagevogne, kufferter, regn, vind og vejr, som de rejsende ankommer med.

Når bagagen er afleveret, bevæger passagerne sig mod første sal og sikkerhedskontrollen. Et skel som Lauritzen også markerede i materialevalget. Gulvet skifter fra sandsten til et varmt trægulv, ligesom loftshøjden går fra dobbelt til enkelt.

Passagerne bevæger sig fra et rum, der favner byens puls til et mere varmt og hjemligt rum – begge steder med et karakterfuldt gulv og loft. Det giver en genkendelighed, der samtidigt markerer et faseskift i rejsen.

Du føler dig speciel, når du har tjekket ind – du er nu blevet passager. Det er et greb, der stadig virker i dag og er kopieret i lufthavne over hele verden.

Bygherre
Trafikministeret
Samarbejde
O.H. Brødsgaard, Birch & Krogboe A/S
Beliggenhed
Københavns Lufthavn
Areal
16.000 m2
Status
Realiseret i 1960

Ovenlysvinduer skaber et velproportioneret og behageligt rum

Et andet særligt karakteristika ved Terminal 2 er loftet. De cirkulære ovenlysvinduer bringer dagslyset ned på stengulvet og gør rummet behageligt at opholde sig i.

Sammenlignet med det store rum er vinduerne i loftet små, men størrelsesforholdet gør rummet velproportioneret, og den taktfaste række illustrerer, hvor udstrakt rummet reelt er. Bygningen er opført som en stålkonstruktion uden en egentlig midte, hvilket gør den ekstremt fleksibel. Det har derfor over de seneste 60 år været muligt at bygge om uden at forstyrre den daglige drift.

Selvom Terminal 2 er udbygget af flere omgange, genkender man let rummet fra 1960. Terminalen er underspillet og skabt i troen på, at enkle virkemidler, en stærk materialitet og gode proportioner danner de bedste rammer. Lauritzens trægulve er blevet en markør for hele Københavns Lufthavns airside, ligesom de robuste, lyse stengulve er det for landside.

Hver del af lufthaven har sin egen identitet med hver sit tidstypiske loft – et karakteristika som først sås i ’39 terminalens bølger, blev videreført med de runde vinduer i Terminal 2 og senere med papirsflyverens buede vinger i Terminal 3 fra 1998 og i den kommende udvidelse i 2028.

×