Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård er på godt og ondt kendt af de fleste. Den er knudepunktet for ferierejsende, skoleklasser og for den rutinerede pendler.

Service- og salgsfaciliteterne i den smukke banegårdshal i skønvirkestil er flere gange blevet ændret gennem banegårdens mere end hundredårige levetid. Det store antal brugere og forskelligheden af disse stiller store krav til banegårdshallens indretning.

Æstetisk og historisk er det afgørende at respektere banegårdshallens oprindelige arkitektur og rumlige udtryk. Hallens gulv, søjler, vægge og de hvælvede tagkonstruktioner er vigtige designparametre som masterplanen spiller op imod og fremhæver.

Bygherre
DSB Ejendomme
Samarbejde
Braaten + Pedersen ApS
Beliggenhed
Bernstorffsgade 16, 1577 København V
Areal
Ca. 5.500 m2
Status
Udarbejdet 2016

Sigtet med masterplanen

I den nye masterplan kombineres de to primære forventninger, man som pendler og rejsende kan stille til en vellykket afgang og ankomst: En overskuelig transfer mod eller fra perronerne og et ligeledes overskueligt kommercielt servicetilbud.

Masterplanen kobler en optimal og gnidningsfri rejse gennem banegårdshallen med de servicemæssige og kommercielle tilbud hovedbanegården allerede i dag tilbyder.

Passagerflow

Fra banegårdshallens indgange vil der blive en højere grad af gennemsigtighed og et bedre overblik over perron-nedgangene. Der vil være tydelige sigtelinjer gennem den nye halindretning.

De nye salgs- og servicebygninger fremstår som kurvede glasfacader uden rette linjer. Mørke hjørner og gemmesteder, som man kender i dag er afløst af blidt svungne, transparente bygningsvolumener.

Der vil desuden blive tilføjet en ny indgang mod Reventlowsgade for at sikre en mere jævn fordeling af rejsende og handlende.

Indgrebet

De fire eksisterende salgsbygninger på banegårdshallens gulv fjernes og fem nye etableres. De fem nye bygninger vil opleves tidssvarende, men med et klart tilhørsforhold til det gamle, distinkte rum.

Cirkelslaget er et gennemgående designparameter i den eksisterende banegårdshals arkitektur. Frit fortolket ud fra dette, vil de fem nye volumener være opbygget omkring et eller to cirkulære bygningsvolumener, der hver især indeholder teknikkerner og VVS.

Der er skabt mulighed for, at der kan etableres punktvise førstesalsetager på de nye salgs- og servicebygninger.

Glasbygningerne er afrundet med et markant tag. De udkragede sternkanter er beklædt med tombak – en messinglegering der fremstår gylden, og med tiden patinerer til en mørkere tone. Tombakken – også anvendt på bl.a. Illums nye og gamle facader – vil stå i et godt farvemæssigt samspil med banegårdshallens varme jordfarver.

Rambla og torveplads

Rummene og passagerne mellem de nye bygninger er af afgørende betydning for banegårdshallens funktionelle balance.

I den nye masterplan etableres en svungen ”rambla” ned gennem den midterste akse – med generøs afstand til de massive granitsøjler, der holder hallens tagkonstruktion. Midt på ramblaen – ud for forhallen – etableres en torveplads med mulighed for forskellige pop-up events.

Bagsiden er den nye forside

Hvad der tidligere blev set som en mørk bagside til Københavns Hovedbanegård bliver åbnet mod omverdenen.

I takt med at metrostationen i Stampesgade indvies, og Københavns Kommune renoverer fortove og kørebaner, opstår der et langt mere fodgængervenligt opholdsmiljø end i dag.

Københavns Hovedbanegårds indstik til forskønnelsen består i at åbne og ombygge Reventlowsgade 9-13. De murede partier i gadefacaden tages ud, og der indsættes glaspartier.

Ind mod perronerne ombygges længebygningen således at der inden for eksisterende rammer kan etableres mindre, udadvendte forretningslejemål.

Andre tiltag i forbindelse med masterplanen om befatter en omstrukturering og renovering af renovations- og depotforholdene i kælderen.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har efterfølgende fremstillet en ny skiltemanual til Københavns Hovedbanegård for DSB Ejendomme.

×