Industri, multifunktionalitet og havneudsigt smelter sammen i et nyt hotelkoncept i Sydhavnen.
Joyn Copenhagen bryder med den traditionelle opfattelse af at være på hotel, da gæster kan bo her i én nat eller seks måneder med rengøring, håndklæder og sengetøj inkluderet i prisen. I alt fra planløsning, materialer og faciliteter er hotellet designet med en hjemlighed, der udfordrer det traditionelle og skal få gæster til at føle sig som beboere. Det giver det bedste fra hoteloplevelsen og tilføjer muligheden for hjemlige hverdagsrammer.
Det 12.200 m2 store hotel med i alt 248 værelser ligger direkte ud til Københavns Havn, havnemiljø og en metrostation i gåafstand.
Hotellet indgår i Joyn en international portefølje i Wien, Zurich, Frankfurt, Bremen, Hamborg, Madrid, Düsseldorf, München, Krakow og Køln.