We think that the architects and the builders have done a good job. And I wish to thank them and every one who has been attached to this project very much.”
– Kong Frederik d. IX ved ambassade-indvielsen, d. 12. oktober 1960.
Ambassaden demonstrer dansk design fra yderst til inderst
I udkanten af Washingtons ambassadekvarter på adressen 3200 Whitehaven Street ligger Danmarks ambassade i USA – en modernistisk bygning, der mod syd og vest grænser op mod den naturskønne Dumbarton Oaks Park. Her har den ligget siden 1960 med det formål at udbrede kendskabet til dansk kunst og kultur, både i sit indre og ydre.
Grunden blev købt i 1952 af daværende ambassadør, Henrik Kauffmann, og den ligger i en af Washingtons højest og bedst beliggende områder. Han stillede grunden til rådighed for, at en ny ambassade kunne blive opført. Den tidligere ambassade levede ikke længere op til de aktuelle behov – den var ikke fleksibel nok i sin indretning. En ny, moderne bygning ville kunne opfylde krav til både sikkerhed og effektivitet og kræve mindre vedligeholdelse. Derudover fik man mulighed for at etablere en ambassadørbolig i en tilstødende bygning.