Ikonisk hvidt tårn med lommepark, dagslys og havkig
Området omkring Amager Strandvej i København er præget af ældre industribygninger og værksteder, der skaber en rå kontrast til de nybyggerier og den række af tårne, der de senere år har fortættet kvarteret. Metroen har bundet området tættere på byen, og de naturskønne omgivelser ved Amager Strandpark har gjort området attraktivt for boliger.
Tæt ved Amager Strandpark – med udsigt ud over Øresund – er der opført et boligtårn og en lavere bebyggelse med dagligvarebutik og en grøn tagterrasse. Bygningen på Amager Strandvej nr. 100 er anlagt i forbindelse af Østamagers urbane relationer og det smukke landskab mod vandet. Foran bygningerne er der skabt et læ-givende friareal mod vandet, og udsigten bliver udnyttet optimalt i de rummelige lejligheder.