Pakhus 48 by Vilhelm Lauritzen Architects

Om os

Vilhelm Lauritzen Arkitekter skaber funktionel arkitektur og design, der forbedrer menneskers livskvalitet. Forankret i en stærk virksomhedskultur har vi siden 1922 tænkt nyt og skabt de bedste løsninger til stedet, brugerne og bygherren.

Baseret på indlevelse og nysgerrighed designer og projekterer vi alle typer bygninger og byrum med respekt for opgaven og vores samarbejdspartnere. Med viden, erfaring og ansvarlighed håndterer vi komplekse projektforløb, der giver bæredygtige og velfungerende bygninger med karakter.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er beliggende i et ombygget pakhus i Nordhavn i København og beskæftiger omkring 150 dedikerede arkitekter, konstruktører, specialister og administrativt personale.

Arkitekturværdier

God arkitektur er for alle mennesker og skal findes i alle vores projekter.

I den gode arkitektur følges form og funktion ad fra det indre til det ydre og forbedrer menneskers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.

I alle faser af designprocessen udvikler vi innovative løsninger af høj arkitektonisk kvalitet.

Sådan arbejder vi

Høj faglighed. Vi leverer tværfaglig, vidensfunderet rådgivning specifikt til det enkelte projekt.

Troværdighed. Andre skal kunne regne med os. Vi kommunikerer åbent og ærligt, lytter og forventningsafstemmer, så vi leverer de aftalte ydelser.

Nysgerrighed. Vi undersøger og undres som afsæt for idéer og fornyelse.

Effektivitet. Vi strømliner arbejdsgange, skaber effektive processer og kvalitetssikrer resultater – alt sammen understøttet af en ambitiøs og velfunderet brug af digitale værktøjer.

×