Vi søger projekterende arkitekt eller konstruktør med Revit-erfaring

01.12.2017

Vi søger en arkitekt eller konstruktør med høj faglighed, der kan supplere vores team af dygtige medarbejdere. Du vil komme til at arbejde med udfordrende projekter af vidt forskellig skala, karakter og kompleksitet i samarbejde med engagerede kolleger på en fleksibel arbejdsplads og i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Læs mere og se, hvordan du ansøger

 

Vi søger erfaren projektleder/sagsarkitekt

01.12.2017

Vi søger en kompetent projektleder/sagsarkitekt, der kan stå for sikker planlægning og gennemførelse af vores projekter. Projekterne, som du får ansvaret for, afhænger af tegnestuens opgaver koblet med dine kompetencer og erfaring. Som projektleder/sagsarkitekt vil du få en unik mulighed for at få ansvaret for et af Vilhelm Lauritzen Arkitekters mange og spændende projekter, der typisk har et anlægsbudget på 100 mio. plus. Dit naturlige drive og ejerskab som projektleder gør, at du målrettet vil arbejde for, at det projekt du arbejder på bliver en succes.

Læs mere og se, hvordan du ansøger

 

Uopfordrede ansøgninger

Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige skitserende arkitekter, projekterende arkitekter samt bygningskonstruktører. Vi er konstant i udvikling og er derfor hele tiden på udkig efter medarbejdere med specialkompetencer inden for arkitektur og design.

Hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter arbejder vi i et uformelt, stærkt og dynamisk team med afvekslende og udfordrende konstruktions-, projekterings- og konkurrenceopgaver. Vi har et højt ambitionsniveau med internationalt udsyn. Det betyder store muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vores konkurrence- og projetkteams er sammensat af et bredt sæt af kompetencer, så i stedet for at vi lister en række krav op, vil vi opfordre dig til at sende os en ansøgning med en god beskrivelse af netop dine styrker. Tegning på cad er dog en umiddelbar forventning.

Din uopfordrede ansøgning ledsaget af CV samt eksempler på din erfaring bedes sendt via email på job@vla.dk

×