Vil du være praktikant hos os?

Vi er altid på udkig efter kompetente praktikanter, der vil være en del af vores tegnestue. I knap 100 år har vi arbejdet med at skabe smukke og velfungerende byggerier og bymiljøer for alle. Og som en af Danmarks førende og ældste tegnestuer er vi i rivende udvikling og får hele tiden mange nye og spændende opgaver.

Som praktikant hos os bliver du en del af en kreativ og uhøjtidelig arbejdsplads, hvor du får rig lejlighed for at teste nye idéer og visioner. Her er plads til selvstændig udfoldelse, uden at du nogensinde er overladt til dig selv, da dine opgaver bliver løst i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.

Vi arbejder ud fra en flad struktur, der giver dig ansvar og relevant praktisk erfaring.

Som praktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, vil du få din daglige gang på en kreativ og uhøjtidelig tegnestue med plads til at lære og teste dine ideer. Du får masser af ansvar uden nogensinde at stå alene, da du altid arbejder tæt sammen med dygtige kollegaer, både i teams og på tværs af organisationen. Her arbejder vi ud fra en flad struktur, hvor der altid er plads til spørgsmål og sparring.

Ved endt meritgivende praktikforløb giver tegnestuen en erkendtlighed som påskønnelse af din indsats iht. SU-lovgivningen.

Læs mere om hvad vi tilbyder henholdsvis arkitekt-, konstruktør- og kommunikationspraktikanter herunder.

Sådan søger du

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge tegnestuen? Så kontakte vores reception på tlf. 32 69 90 00, som vil sætte dig i forbindelse med den rette person.

Har vi allerede overbevist dig, så send os en ansøgning hvor du fortæller os, hvorfor du vil være praktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter og vedlæg CV – samt portfolio, hvis du er arkitekt- eller konstruktørstuderende.

Send det til job@vla.dk og angiv i emnefeltet, om du søger praktikplads som henholdsvis arkitekt, konstruktør eller kommunikatør.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Christian, tegnestuechef
"Hos os får du masser af ansvar og relevant praktisk erfaring."