Er du vores nye arkitektpraktikant?

Som arkitektpraktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, får du blandt andet mulighed for at deltage i en seminarrække, hvor du vil lære om alt fra BIM- og kvalitetsstyring, BIPS-beskrivelsessystemer og bæredygtighed.

Vi tilbyder et meritgivende praktiksemester i en af Danmarks førende og ældste tegnestuer med søde og dygtige kollegaer, højt til loftet og en meningsfuld portfolio.

Vi ser gerne, du har en bachelor i arkitektur og kan bygge modeller, tegne 3D modeller og lave renderinger. Desuden er det en fordel, hvis du også har kendskab til Rhino, Sketchup, Enscape, V-Ray, AutoCAD og Adobe-pakken.

Her kan du møde Jaclyn, som er tidligere arkitektpraktikant i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Jaclyn
"Der var altid nogen til at hjælpe eller give gode råd, når jeg havde brug for det - selv på de travleste dage."

Jaclyn, Arkitekt og tidligere praktikant

Hvordan var dit praktikophold? Levede det op til dine forventninger?

Praktikforløbet levede absolut op til mine forventninger. Jeg føler, at jeg udviklede mig meget. Det var nok også fordi, der var stor opmærksomhed omkring min udvikling i det team, jeg indgik i, og ikke kun på projektet.

I starten var jeg ikke tilknyttet ét projekt, men fik mulighed for at afprøve adskillige typer af projekter, medvirke i flere konstruktionsfaser og arbejde med forskellige arkitekter. Det var noget af det bedste ved mit praktikforløb, synes jeg. På den måde kunne jeg udforske forskellige områder og forstå mine færdigheder bedre.

 

Hvordan så en almindelig arbejdsuge ud for dig?

Ugen startede typisk med et møde, så man altid vidste hvilke projekter, der var i gang osv. Her deler man også erfaringer og snakker om, hvilke opgaver, der ligger, og hvem der arbejder på hvad. Ellers arbejdede jeg meget selvstændigt, men der var altid nogen til at hjælpe eller give gode råd, når jeg havde brug for det – selv på de travleste dage.

Atmosfæren på tegnestuen er meget afslappet og easy going. Vi spiser frokost sammen, så det er en god måde at møde nye kollegaer på og nyde det gode vejr om sommeren på vores terasse!

 

Hvad er det bedste ved at være ansat hos VLA? Hvorfor skal andre søge?

Jeg har lært rigtig meget af arkitekterne hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. De er både dygtige, profesionelle og så vægter de et socialt fællesskab meget højt. Selvom vi er mange, knap 150, har jeg aldrig følt mig lost. Der har altid været nogen til at hjælpe mig.

Praktikforløbet gav mig mulighed for at udforske og udfordre mine færdigheder indenfor de områder, jeg var interesseret i. Og med variationen i VLA’s projekter, er jeg sikker på, der er noget for enhver smag.

Sådan søger du

Har du spørgsmål eller bare lyst til at besøge tegnestuen og høre mere? Så kontakt vores reception på tlf. 32 69 90 00, som vil sætte dig i forbindelse med den rette person.

Har vi allerede overbevist dig, så send os en ansøgning hvor du fortæller os, hvorfor du vil være praktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter og vedlæg CV – samt portfolio, hvis du er arkitekt- eller konstruktørstuderende.

Send det til job@vla.dk og angiv i emnefeltet, om du søger praktikplads som henholdsvis arkitekt, konstruktør eller kommunikatør.

Vi glæder os til at høre fra dig!