Healing Architecture-event: Når arkitektur behandler

21. februar 2020

AFLYST: Arrangementet er udskudt på ubestemt tid på grund af den nuværende corona-situation.

Hvordan bryder arkitektur grænsen mellem sygdom og sundhed og bliver et aktiv i patienters behandlingsforløb?

Den 19. marts, kl. 15-17 byder vi velkommen til Danske Arkitektvirksomheder og deres tema-arrangement om ’healing architecture’ med Roger Ulrich, ophavsmanden til evidensbaseret sundhedsdesign, Thorben Simonsen, ph.d. i healing architecture samt vores partner Thomas West Jensen, der har mange års erfaring med universelt og evidensbaseret sundhedsdesign.

Med eksempler fra vores projekter vil Thomas fortælle om, hvordan arkitektur kan understøtte patientforløb, når man kombinerer viden om diagnoser og behandling med arkitektoniske elementer som dagslys, ro, materialitet, natur og strategiske flows.

Kom og hør om, hvordan et arkitektonisk brud med lange, hvide gange kan mindske stress, øge velvære og bidrage til at gøre patienter hurtigere raske.

Arrangementet er gratis for medlemmer. Tilmelding er senest d. 13. marts.

Læs mere om program og tilmelding Danske Arkitektvirksomheders hjemmeside her.