Bæredygtigt byggeri (debatindlæg)

Debatindlæg: Den grønneste kvadratmeter er den, vi deler

19. august 2019

Debatindlæg af Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Bragt i Politiken BYRUM den 19. august 2019.

Upcycling, energioptimering, træbyggeri og certificeringssordninger. Den bæredygtige dagsorden buldrer derudaf, men danske bygherrer og arkitekter overser en afgørende pointe; at den grønneste kvadratmeter er den, vi ikke bygger.

Alt for mange bebyggede kvadratmeter ligger uudnyttet hen, og der er et kæmpe bæredygtighedspotentiale, hvis vi tør gentænke måden, vi bygger særligt erhvervs- og kontorbygninger.

Et gennemsnitligt dansk kontorbyggeri er stort set tomt mellem klokken 17-8, i weekender og på helligdage og står dermed uudnyttet hen mere end halvdelen af tiden. Hertil kommer interne arealer som kantiner, mødelokaler og auditorier, der kun er i brug i korte perioder henover et døgn.

Arealspildet er ubegribeligt stort. Selvom arbejdet med optimering af erhvervskvadratmeter langt fra er nyt, er der fortsat et fokus på at udnytte bygningen som arbejdsplads inden for kontortid. Men det er en unødvendig begrænsning.

Vi skal gentænke arbejdsdagen
Arkitekter og bygherrer skal blive langt bedre til at indtænke fordelene ved at maksimere brugen af kvadratmeter over døgnets 24 timer hele året. På den måde kan vi understøtte bylivet uden at øge mængden af byggeri. Og selvom det medfører en stigning i driftsudgifter over døgnet, er de økonomiske og miljømæssige omkostninger stadig markant mindre sammenlignet med at opføre ejendommen.

I et livscyklusperspektiv er der en betydeligt større klima- og miljøbelastning ved at bygge nyt frem for at renovere og transformere. En belastning, der tager mange år at hente hjem, ifølge Concito.

Co-working og deleøkonomi har i årevis været globale megatrends, der også har godt fat i Danmark. Næste skridt er, at vi gentænker hele måden, vi anskuer en arbejdsdag. At de faciliteter, vi omgiver os med i løbet af dagen, flyder sammen med vores arbejde, og at vi samtidig deler de faciliteter offentligt med andre. Når virksomhederne deler med hinanden, får de mere for mindre. Vi skal udvide den tanke til også at omfatte lokalsamfundet.

Et erhvervsbyggeri kan sagtens være kulturkatalysator
Et par eksempler på projekter, der redefinerer kontorbyggeriet, er det kommende Kay Fiskers Plads i Ørestad C og Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability på DTU i Lyngby.

Op mod 3.000 brugere forventes at få deres gang i det 50.000 kvadratmeter nye erhvervsbyggeri på Kay Fiskers Plads i Ørestaden i København, når det står færdigt – svarende til en mindre provinsby. Men frem for et stort hus, der dræner byen for liv hen mod aftenen, skal bygningen være en generator for både erhvervsliv og lokalsamfund.

Bygherren, den norske pensionskasse KLP, har fra starten ønsket et nyt, langsigtet koncept der gør bygningen til en katalysator for kultur. Stueetagen bliver i vid udstrækning offentlig med fokus på at udnytte arealet alle døgnets timer og dele det med lokalområdet. Den traditionelle kantine er erstattet af et åbent torv med foodcourt, restauranter mv., der bliver tilgængeligt for byens borgere – også uden for kontortid.

Torvet kan bruges til offentlige arrangementer fra morgen til aften, og der bliver adgang til servicetilbud, som tandlæge, frisør, læge og cykelsmed. Udover at lette hverdagen for lejerne og de lokale beboere, mindsker det behovet for yderligere kvadratmeter og giver liv til bygningen.

Et andet eksempel er Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability på DTU Campus i Lyngby. Her ville den klassiske løsning være en lukket bygning med høj sikkerhed. I stedet har bygherren valgt at flytte sikkerhed og adgangsbegrænsning til 1. sal og åbne hele stueetagen for studerende – også uden for kontortid. Stuen bliver dermed et aktivt studiemiljø, der gavner både medarbejderne og de studerende og skaber campusliv.

Synergien mellem den offentlige uddannelsesinstitution og det private erhvervsliv skaber videndeling og fællesskaber og mindsker igen behovet for kvadratmeter.

En pligt til at bygge klogere
Som arkitekter og bygherrer skylder vi miljøet og klimaet at bygge meget klogere. Vi skal ikke bare bygge for og til os selv – i stedet skal vi dele mere med samfundet og lokalområderne omkring os. Vi skal gentænke kontorbyggerier, så de i stedet for at være lukkede, private kvadratmeter til de få, i stedet bliver til funktionelle, døgnoptimerede, åbne erhvervshuse, der også fungerer som kulturbærere i lokalområder.

Ved at dobbeltudnytte arealer til retail-, service- og kulturfunktioner i erhvervsbyggerier undgår vi at bygge de ekstra kvadratmeter, der ellers ville skulle tilgodese beboerne i lokalområdet. Samtidig øger vi også bygningens bevaringspotentiale i fremtiden.

Mit ønske er, at der bliver et større fokus i byggeriet på, at hvis vi bygger klogere, så kan vi bygge mindre – det er det mest bæredygtige.

Læs mere om projekteksemplerne her

×