Danmarks nye ambassade vinder hædrende omtale

13. december 2019

Danmarks nye ambassade i Indien har i dag vundet hædrende omtale ved prisuddelingen ’Årets Byggeri 2019’ for at realisere visionen om en åben, statelig og demokratisk bygning med et diskret og næsten usynligt lag af høj sikkerhed.

Den 3.500 m2 store ambassade består af to vinklede tre-etagers længer forbundet med af korridorer, der danner to indre gårdrum. Den hvide facades markante lodrette lameller er en dansk modernistisk fortolkning af Nordindiens tradition for filigran-dækkede verandaer.

Lamellerne er designet efter solens bane, så de konstruktivt beskytter mod det stærke sollys, mens de samtidig giver lys og udsigt over New Delhis ambassadekvarter.

I tilknytning til ambassaden ligger en række embedsboliger med tilhørende pool.

Bygningen er Udenrigsministeriets første nye ambassade i en årrække.

Prisen ‘Årets Byggeri’ er den bredeste og mest alsidige hæderspris i byggeriet og har været uddelt siden 1997. Den tildeles hvert år i december årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.

Læs mere om projektet og to af Danmarks andre  ambassader herunder.