ISHØJ STATION
I forbindelse med fornyelse af Ishøj Stationen og modernisering af Ishøj By Center har VLA for DSB S-tog A/S i samarbejde med Ishøj Kommune og Steen & Strøm A/S udarbejdet projektet til en udvidelse af stationen og center for at skabe en markant og bedre forbindelse mellem de to i form af et stationstorv.
Stationen, som dagligt betjener omkring 16.000 passagerer, indeholder foruden venterum og en Kort & Godt-kiosk, et turistbureau for Ishøj Kommune i tilknytning til stationstorvet. Det har været målet at gøre stationen mere transparent, lys og tryg.
|