STORSTRØMS KUNSTMUSEUM FUGLSANG
Det nye kunstmuseum ligger som et nyt ”manor”-house i anlægget med sin egen akse til den nye adkomstvej. Bygningen er formet med et krystallinsk facadeudtryk, lysende i vintermørket og glødende i sommersolen - som en ”beauty-box” signalerende et helt specielt indhold. Facaderne afslører ikke funktionerne i bygningen, men understøtter at bygningen fremstår i en sluttet form, der rummer noget ganske særligt. Derved understøtter udformningen klart vores ønske om at lade museet fremstå som én bygning med én overordnet funktion.
Den klare opdeling med alle udstillingsrum placeret på 1. sal sætter for alvor kunsten i centrum uden andre afledende tilbud i nærheden af publikums oplevelser. Publikum får mulighed for at opleve udsigten til omgivelsernes mange smukke og varierede kvaliteter i et fint samspil med kunsten.
|