 |
GRØNT HØJHUS
OSLO
VLA har i samarbejde med HRTB (Norge) tegnet forslag til et nyt bæredygtigt højhus nær Centralstation i centrum af Oslo.
Forslaget er tegnet ud fra et ønske om at rejse et moderne bæredygtigt højhus og samtidigt skabe et attraktivt, velfungerende og lyst byrum i området omkring Biskop Gunnerus Gate og Schweigaardsgate.
Højhuset er planlagt som et ’grønt tårn’ med et stort bæredygtige potentiale. Vi opfatter dagslys og luft som afgørende elementer i rammerne for et godt byliv. Disse elementer sikres ved, at koncentrere størstedelen af bygningsvolumen i en høj konstruktion i den ene ende af byggefeltet. Det giver stor åbenhed mellem den nye bygning og de eksisterende nabobygninger – Posthuset og SAS-hotellet og tillader dagslys at komme ned til gadeplanet.
I kraft at sin krumme form og orientering i forhold til verdenshjørnerne, vil bygningens design reducerer dannelse af turbulens og såkaldte ’nedfaldsvinde" i området. Dette vil medvirke til et bedre klima på pladsen omkring bygningen og vil være markant forbedring af det lokale miljø, der i dag opleves som forblæst og uden dagslys. Samtidigt medvirker bygningens ydre form til at reducere risikoen for overophedning, da ingen facader vil være eksponeret for direkte sol hele dagen.
Facaderne er forslået som naturligt ventilerede dobbelte glasfacader med integration af både solafskærmning, dagslysreflektorer og solceller.
Bygningens design giver desuden mulighed for indvendige grønne "skygardens", som kan strække sig over flere etager og sikre en god intern kommunikation i bygningen.
Mellem Posthuset og den nye højhus udformes bygningens base som en serie forskudte terrasser i en naturlig forlængelse af byrummet. Derved åbnes for udsyn til himlen og omgivelser og det vigtige dagslys trækkes ned i byrummet.
Projektet der er på ca. 80.000 m2 er tænkt som ’mixed-use’ med både forretninger, kontorer og hotel.
|