HOVEDSÆDE ARBEJDSSKADE-STYRELSEN
VLA vandt totalentreprisekonkurrencen om ombygning af Arbejdsskadestyrelsens hovedsæde i København.
Opgaven bestod i at omforme et traditionelt udformet kontorhus fra 70’erne til en tidssvarende og fleksibel arbejdsplads for ca. 500 medarbejdere.
VLA’s forslag tog derfor udgangspunkt i, at nedbryde de lange kontorgange og skabe større gennemlyste rumligheder på og mellem etagerne. Samtlige bifunktioner blev udformet som ”kerner” og placeret midt i bygningen. Derved blev samtlige arbejdspladser placeret med optimale lysforhold langs facaden. Dobbelthøje rum sikrede visuel kontakt mellem etagerne. |