LYNGBY SØPARK
Bygningerne er udlagt i en vifteform, der åbner sig mod Lyngby Sø og samtidig danner ”ryg” samt støjskærm mod S-banen og omfartsvejen. Den vifteformede struktur kan fortsættes mod øst og underlægger sig således kommunens overordnede byplanskoncept. Boligerne er orienteret mod nord-øst og syd-vest. Etagehøjden varieres fra 4 til 5 etager.
Projektet har en arkitektonisk markant styrke og bebyggelsen fremstår i udpræget grad som en parkbebyggelse, der skalamæssigt er justeret efter den omkringliggende etagebebyggelse. Parken fremstår som det samlende element, der giver kig dels til fæstningskanalen, dels til Lyngby Sø. I parken kan der ved videre bearbejdning skabes individuelle mindre lægivende gårdrum (grønne kiler).
Konceptet giver mulighed for at designe regulære fremtidsorienterede boliger med gode udsigts- og lysforhold. Samtlige boliger kan udføres med gennemlyste zoner. Bygningshøjden varierer fra 4 til 5 etager, hvor de laveste bygninger tilpasser sig nabobebyggelsen mod vest og syd.
|