HVISSINGE ENGE, GLOSTRUP
13 moderne rækkehuse i Glostrups nye bydel Hvisssinge Øst, et attraktivt område nær Vestskoven med skov, enge, søer og åbne arealer.
Husene opføres som små enheder af to og tre boliger, alle i to planer. Boligerne fremstår med hvidpudsede facader og partier i hårdt træ. Fra stueetagen er der udgang til egen privat terrasse og lille have og videre ud til de grønne fællesarealer.
Boligerne opføres i to størrelser; 96m2 og 115m2 i energiklasse 1. Det lave energiforbrug sikres ved brug af højisoleret klimaskærm, solfangere til udnyttelse af solvarme til opvarmning af brugsvand samt et ventilationssystem som genanvender varmen fra de tekniske installationer.
|