ENERGI 0-BOLIGER
KOLDING
Vilhelm Lauritzens Arkitekter har i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet Orbicon Leif Hansen A/S og Boligselskabet Lejerbo udviklet en række almennyttige boligtyper i energiklasse 0 defineret som forbrug < 1 kWh/m2/år til energiforbrug til rumopvarmning, elforbrug til alle tekniske installationer (ventilation, varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m.), samt varmetab fra installationerne, men ekskl. el-forbrug til belysning, vaskemaskine og tørretumbler.
Lykkegårdsvej – Kolding
39 stk. 2 etagers rækkehuse opført som almennyttigt byggeri og udført som energiklasse 0-boliger
Bæredygtige tiltag
Høj Isoleringsgrad af terrændæk, ydervægge og tagkonstruktion
Vindues og dørpartier med lav U værdi.
Solfanger- og solcelleanlæg, varmepumpe og ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Konstruktioner er udført i træ, indervægge og lofter i gips, gulvbelægning i træ, facader i puds.
Beskrivelse
Bebyggelsen består af 6 rækkehuse på 90 m2 og 33 på 110 m2 og er beliggende på Lykkegårdsvej i den sydvestlige del af Kolding med gode stiforbindelser til børneinstitutioner, skoler og sportsanlæg.
Grunden er præget af et skrånende terræn med et fald på 6 meter fra syd til nord, hvor det ender i en grøn slugt.
Husene er fordelt på 8 blokke som parvis er placeret på 4 faldende plateauer. Boligerne er placeret optimalt i forhold til solorienteringen. Hver bolig har en lille privat have som står i forbindelse med det fælles grønne areal hvor legepladser mv. også er placeret. Parkering er placeret på fælles p-pladser.
Udførelse
Projektet er tænk udført som let byggeri med pudsede facader, træ/alu vinduer, galv. stål altaner, inddækninger af zink og udbydes i totalentreprise med rådgiverteamet tilknyttet som bygherrerådgiver
Bebyggelsen skal opføres i løbet af 2011
|