STAV
HAMAR, NORGE
VLA og HRTB AS vandt i september 2008 en arkitektkonkurrence om udformning af et større boligområde på de to landsteder Vold og Lund i Hamar kommune, Norge.
Projektet tager udgangspunkt i at bevare landskabet. Husene er placeret som serier af kuber integreret i landskabet. De to landsteders gamle stengærder og markskel er bevaret for at man stadig tydeligt kan aflæse områdets historie.
For at sikre en helhed mellem byggeri og landskab er bebyggelsen præget af bløde overgange mellem private haver og fælles udearealer. Store vinduespartier giver beboerne smukt udsyn til terrasserne og de grønne arealer.
Det nye boligområde skal være varieret og tiltrække mange forskellige typer beboere. Derfor er fleksibilitet et af nøgleordene i forslaget. Boligerne er tænkt fleksible, så de kan tilpasses forskellige typer husstande. På alle niveauer er der tænkt i brugernes rationelle valgmuligheder både når det gælder praktiske installationer og bæredygtige tiltag.
|