RIGA, BOLIGER
VLA vandt den internationale konkurrence om højhusbyggeri i Riga i Letland.
Ideen bag forslaget er at skabe et varieret og livligt boligmiljø gennem syntese mellem skandinavisk design og det eksisterende urbane landskab. Arkitekterne har taget udgangspunkt i stedets potentiale med en målsætning om at skabe arkitektur, der er fuld af lys, luft og oplevelser.
Konkurrenceforslaget omfatter 420 lejligheder, café, erhverv inklusive et boligtårn, der udgør byggeriets vartegn. VLA deltog i konkurrencen i samarbejde med landskabsarkitekterne Schønherr Landskab.
|