|
23.11.2009
Vilhelm Lauritzen Arkitekter har som del af en international indsats kastet blikket på blandt andet Østeuropa. Det har givet resultat i Slovakiet.
Indsatsen har således resulteret i, at VLA nu tegner et boligprojekt på 64.000 m2 i Slovakiet for ejendomsselskabet Grunt a.s.. Boligprojektet er en del af ’Spark New City’, en større strukturplan under udformning i udkanten af Bratislava.
Boligerne udlægges i u-formede strukturer med indre gårdrum. Mellem bygningsvoluminerne lægges grønne kiler, der står med højt græs og små søer. Baggrunden præges af flotte bjerge.
Boligstrukturen går fra 3-7 etager som et levende landskab, afsluttet med den højeste facade mod den kommende handelsgade.
Der er lagt vægt på, at boligerne henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen i Bratislava og omegn. Boligerne varierer derfor fra små studier på 35 m2 op til store lejligheder på 150-200 m2.
Tilbage til nyhedsoversigt
|